Beta
En stationsbys historie

Fjorden

Efter tabet af Sønderjylland var det nødvendigt at finde nye udveje for kongerigets beståen.

”Hvad udad tabtes må indad vindes”! Man havde udtørret Siddinge fjord og så nu en mulighed i Lammefjorden, som var lavvandet og i den inderste del med frugtbare aflejringer.

Man begyndte anlæg af dæmning i 1873, og efter mange problemer kunne man starte udpumpningen af vand i 1875. Men meget arbejde skulle udføres, før dyrkningen kunne begyndes.

Først blev der gravet en kanal hele vejen rundt om fjorden og derefter kanaler på kryds og tværs til afvanding med forbindelse til pumpestationen i Audebo. Mange arbejdere flyttede til og blev siden bosat på egnen. De første bosættelser fandt sted langs de gamle kyster og på og ved de tidligere øer.

Gårdmændene i de omliggende egne så hurtigt fordelene i at opkøbe jord og bruge det som græsning og senere opdyrkning. En af dem, der fik stor betydning for egnen, var Niels Hansen fra Risegaard i Riis. Han havde opkøbt store arealer på fjorden, og da der blev udarbejdet planer for Odsherredsbanen, pegede han på muligheden for at lægge banen fra Hørve over Lammefjorden ved Mellemøen og over et lidt højereliggende areal til Asnæs. Denne placering fik afgørende betydning for udviklingen på Lammefjorden.

Det første hus på Lammefjorden lå på Storøen. Det var et vogterhus, der blev brugt af folk fra Dragsholm Slot, når de skulle passe kvæget, der blev sendt til græsning der.

Arbejdet med anlæg af jernbanen, gravning af grøfter og opdyrkning af jorden var et hårdt og slidsomt arbejde, og der var brug for et sted, hvor arbejderne kunne få lidt mad og drikke og evt. nattelogi. Det første hus blev således bygget ved stationen af ”Fyrtårnet”, Kristelig Afholdsforening i Fårevejle Sogn. Det fik dog svært ved at svare til sit navn. Brændevinen var fattigmands trøst, og først ved Fårevejle Højskoles hjælp blev det til et afholdshjem. Niels Hansen Risegaard stod bag oprettelsen. Ved Drags Mølle lå et tilsvarende hus , som i folkemunde blev kaldt Tuborghuset, og som siden vejen til Hørve fik navn efter!

1899 startede Odsherredsbanen driften og dermed var grundlaget for Faarevejle Stationsby lagt.

Byen

Allerede i år 1900 blev de første gårde bygget.

N.H. Risegaard kom fra Illerup ved Kalundborg og fik mange bekendte derudefra til egnen, men ikke alle havde lige stort held med sig. Jorden var meget varieret, fra den utrolig frugtbare dyndjord inderst i fjorden til den fattigste sandjord omkring øerne. Et problem, som siden viste sig at blive manges redning, var et tykt skallelag, der lå lige under det tynde muldlag og spærrede for planternes rødder. Opgravning og forarbejdning af skallelaget gav arbejde til mange og forbedrede jorden og økonomien for mange små landbrug.

Smedien blev også tidligt bygget og ved siden af Afholdshjemmet byggede Savskærer Olsen hus og værksted.

Risegaard havde oprettet et teglværk i Riis og byggede nu også et ved stationen for at skaffe byggematerialer til alle de nye huse og gårde, men kvaliteten af leret var ikke god, så det fik kun kort levetid. Det blev så lavet om til et stenknuseværk der fremstillede vej- og byggematerialer. Ved stationen kom der også en købmandsbutik.

I 1901 var der 4 huse og 6 gårde, i 1906 23 huse og gårde.

Mange af de nye familier havde skolesøgende børn, der måtte gå den lange og besværlige vej over dyndet til Kirkebyen, hvor skolen var. En kreds af forældre startede derfor allerede i 1903 arbejdet med at få en skole i Stationsbyen. Den blev taget i brug 1904 med 20 børn.

Mange mennesker var kommet til egnen p.g.a. Vallekilde Højskole, og senere kom mange med tilknytning til Fårevejle Højskole.

En begivenhed, der fik stor betydning for byens udvikling, var da Indre mission valgte at bygge en højskole på Flintholm. Det medførte stor byggeaktivitet, nye forretninger kom til og specielt Valdemar Olsen, der blev ansat til at bestyre Afholdshjemmet fik gang i mange ting.

Han var medvirkende til at der blev oprettet bageri og mejeri, og senere byggede han stor købmandsforretning og hotel ved stationen.

Menneskene

Folk flyttede til Fjorden af mange forskellige årsager. Nogle valgte U.S.A. - og andre nøjedes med Lammefjorden, hvis de trængte til luftforandring eller blot eksistensmuligheder. Livet på Fjorden var barskt for nybyggerne, men gav også selvstændighed, og man havde viljen til at klare problemerne selv. Mange måtte alligevel opgive eller ende med at leve i stor fattigdom. Typisk for befolkningen var, at næsten alle religiøse retninger var repræsenteret. Der var et stærkt modsætningsforhold mellem Land og Fjord. Folk på land regnede ikke rigtig udskuddet på fjorden, og det var svært at få gennemført ting fra kommunal side – men så kunne man selv!

Man lavede sin egen skole, men da børneantallet blev for stort, fik man midlertidigt lokale på højskolen. Det viste sig nu, at der var for store holdningsforskelle, da man påtænkte at bygge ny skole, og det medførte i 1909, at skolen blev delt i to, Fårevejle Privatskole og Faarevejle Fri- og Efterskole.

Først i 1954 blev der bygget en kommunal skole ved stationen. I 2007 er der en grundtvigsk friskole, 2 efterskoler, en kommunal børneskole, et børnehjem for sukkersyge børn, en børnehave oprettet på privat initativ og en kommunal børnehave.

Kommunalbestyrelsen vedtog en plan, hvor handel og udbygning af beboelse skulle foregå i Asnæs, og industri-arealer udlægges i Fårevejle Stationsby. Efter 2. verdenskrig var der foregået en stor udstykning og bebyggelse i Stationsbyen, hvor der var gode forbindelser til storbyerne og billige byggegrunde, men nu gik udviklingen delvis i stå.

Jernbanen mistede den store betydning, og dermed blev hovedvægten fra Stationsvej flyttet til Adelers Alle. Bilismen gjorde det let at tage til nabobyen og handle. Den ene forretning efter den anden måtte lukke. I 2008 er der stort set kun det samme antal forretninger som 100 år før!

Nogle forretninger klarer sig på grund af, at Adelers Alle er gennemvejen til sommerhuslandet, og selvfølgelig har de mange skoler også betydning. Der er kommet nogle industrivirksomheder til, men størst betydning har stadigvæk Lammefjordens afgrøder: gulerødder og kartofler.

Til toppen